Projektbeskrivning:
De nordiske lande har forpligtet sig på FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling frem mod 2030. I dette arbejde er det vigtigt at få de unge med. De nordiske lande har derfor et ansvar for, at unge bliver tilbudt de rammer, kompetencer og muligheder for demokratisk deltagelse, der skal til for at skabe sig gode og bæredygtige livsvilkår. Et overordnet mål for projektet er at engagere nordiske unge kvinder og mænd i fællesskaber med fokus på at motivere deres demokratiske medborgerskab, kulturelle engagement og psykiske trivsel. Det handler både om at styrke viden og færdigheder hos de fagprofessionelle, der er i kontakt med de unge, og om at skabe rum både i og uden for skolen, som bidrager til at fremme bæredygtige fællesskaber blandt unge. Projektet sigter også på at nedbryde udenforskab og fremme psykisk trivsel ved at styrke fællesskaber på tværs af de nordiske lande og ved at styrke samarbejde på tværs af sundheds- og socialområdet.
Senast uppdaterad:
2023-10-05 10:23